• Hovedgaden 58 C | 4140 Borup

Erfaren UNICONTA-bogholder søges – med ansvar for egne kunder

I Radix er faglighed en selvfølge – men vi lægger lige så stor vægt på ordentlighed, hjælpsomhed og balance. Vi søger en erfaren bogholder, der trives med at tage ansvar, har lyst til tæt kundekontakt og sætter pris på at være en del af et stærkt fællesskab. Hos Radix  passer vi på hinanden, hjælper hinanden og sætter en ære i at gøre det godt – både over for kunder og kolleger.

Hos os bliver du en vigtig del af et team, hvor tonen er uformel, samarbejdet tæt, og hvor vi tror på, at høj faglighed sagtens kan gå hånd i hånd med en hverdag i balance.

Hvad går jobbet ud på?

Du får ansvar for din egen kundeportefølje – og bliver kundens faste kontakt i det daglige. Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Daglig bogføring, fakturering, debitoropfølgning og leverandørbetalinger
  • Afstemninger og forberedelse til revision
  • Dialog og sparring med kunder
  • Struktur, overblik og opfølgning – du er tovholder på egne sager

Vi leder efter dig, som…

Har de helt rette værdier, og lægger vægt på, at du…

  • Er rutineret bruger af Uniconta
  • Har solid erfaring med e-conomic, vores primære økonomisystem
  • Har erfaring fra f.eks. et botilbud/døgninstitution eller et revisionshus med egen kundeportefølje
  • Er vant til at kommunikere med forskellige kundetyper
  • Arbejder selvstændigt og struktureret, men trives i et team
  • Er nysgerrig, hjælpsom og ansvarsbevidst
  • Kan træffe beslutninger – det er ok at fejle
  • Møder både kunder og kollegaer med ordentlighed og respekt

Hvad kan du se frem til?

  • Et arbejdsmiljø præget af høj faglighed, samarbejde og plads til et grin
  • Fleksible rammer med mulighed for hjemmearbejde, når der er behov
  • Sundheds- og tandforsikring
  • Fri mellem jul og nytår

Men vigtigst af alt: Du får en arbejdsplads, hvor du bliver set, hørt og anerkendt. Hvor vi løfter i flok, har det rart sammen og passer på både kunder og kolleger.

Om Radix ApS

Radix er en selvstændig specialistvirksomhed, der leverer økonomi-, administrations- og konsulentydelser til botilbud og institutioner inden for Serviceloven.

Vi er en del af den koncernlignende struktur omkring Solutio gruppen og Mette Thomas Revision.

Vil du vide mere?

Vi indkalder løbende til samtale, og ansætter når rette kandidat er fundet.

Send din ansøgning til Teamleder Malene Holst Larsen mhl@radixadm.dk

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Malene på samme mailadresse.

Vi ser frem til at høre fra dig, og du kan læse mere om os på www.Radixadm.dk