Nogle opgaver kræver mere end den daglige drift. Det kan være spørgsmål om ledelse, organisering, retning eller særlige udviklingsopgaver, hvor det er vigtigt at få den rigtige sparring fra starten.
Radix tilbyder ledelsessparring med afsæt i praksis fra sociale botilbud og kan hjælpe med at skabe overblik, retning og beslutningskraft, når hverdagen bliver kompleks, eller når krav fra Socialtilsynet og det økonomiske tilsyn samt rammerne i Serviceloven fylder mere.
Når en opgave samtidig kræver specialviden, åbner vi døren til et netværk af samarbejdspartnere, vi selv har gode erfaringer med. Det betyder, at I får adgang til viden og rådgivning fra mennesker, vi allerede kender kvaliteten af.
Det giver en mere tryg proces for ledelsen og en løsning, der hænger bedre sammen med tilbuddenes hverdag, ressourcer og mål.
